Den 12. Juli 2005 fik E- BONNY JANE (Bonny) et dejligt hoppeføl efter holstenerhingsten CAPO. Føllet er blevet døbt: "Moi Caprice"

Det skete ca. kl. 21 tirsdag aften, og heldigvis var jeg og Anja der normalt rider Bonny, samt nogle andre fra Baunehøj der, og overværede hele seancen. Folingen gik rigtig godt. Bonny var dog noget træt bagefter, og måtte ligge ned i 10 min efter for at samle kræfter. Føllet derimod var meget kvikt. Allerede efter 5 min prøvede det at rejse sig. Men den måtte hurtigt sande at det ikke var helt let at få styr på de MEGET lange ben. Da Bonny pludselig fik øje på den lille nyfødte, kom hun straks til kræfter, og viste sig som en rigtig god mor. Hun slikkede føllet rent, hjalp det med komme på benene og finde vej til patterne og mælken. Siden da har hun passet rigtig godt på føllet, og vil ikke gå nogen steder uden at føllet er foran hende så hun hele tiden kan se det. Nedenfor kan du se nogle af billederne af Bonny og føllets første dage sammen..

Hvis du vil se billeder af CAPO, kan du se dem på Grænseegnens Holstener Hesteavlsforening, www.ghh.dk, eller klikke her.