Kirstin.dk

-- Nyheder 2011 --

Til forsiden

 DANISH CHRISTMAS SHOW PÅ VILHELMSBORG 6-11/12:
Danish Christimas Show var Danmarks største landsstævne i springning i år, og årets sidste stævne for mit vedkommende. Det var første gang jeg har prioriteret at tage til Christmas Show, 
da jeg ved det er et stævne med mange omkostninger, og som kræver at jeg er lang tid væk hjemmefra. Men i år passede det rigtig godt at slutte af med et landsstævne i springning med stor konkurrence,
krævende men gode baner, og hyggeligt selskab, så derfor besluttede jeg at tage afsted.
Allerede tirsdag formiddag måtte vi afsted med Quick og Crediva i lastbilen. Heidi kørte med og hjalp mig de første par dage, senere kom Pernille, som så var med de sidste dage. Tirsdag eftermiddag s
tartede konkurrencerne, så vi fik installeret
hestene i boksene og fik lastbilen sat på plads, og så var det faktisk tid tid at sadle Crediva op til den første konkurrence. Jeg havde været ret uheldig op til stævnet, og faktisk havde Crediva ikke gået
stævne siden distriktsmesterskabet, hvor hun efterfølgende måtte have en lille pause pga. en overbelastning, og i den periode fik hun kiropraktisk behandling af Sune fra Faxe, så hun fik de bedste betingelser
for at blive fit for fight igen. Da hun endelig var klar smed hun en sko, så jeg igen ikke kunne ride.. Typisk.
Jeg følte mig derfor ikke super godt forberedt, og startede ud i bronze tour 120 cm. Crediva var noget spændt i den første klasse, men sprang alligevel fejlfrit og blev placeret som nr. 6 ud af 100 startende.
onsdag red jeg igen bronze tour i 125 cm, og satsede på en topplacering. Desværre ramte jeg støtten med den ene ben på et af springene, og vi fik derfor en bom. Efterfølgende red jeg en volte, og valgte
så at trække mig efter et par spring til. Torsdag rykkede jeg op i sølvtour efter aftale med min træner Peter. Det gik super godt og jeg fik en god placering efter to fejlfrie runder. Fredag red jeg igen 130 cm
i sølvtour og blev placeret som nr. 13 ud af 130 deltagere. Dejligt. Lørdag havde Crediva en hviledag og så sluttede vi af med 135 cm sølvtour om søndagen. Jeg mener det næsten er 2 år siden Crediva
har sprunget den højde, så da vi igen red en fejlfri runde og blev placeret som nummer 12, var jeg rigtig godt tilfreds! 4 placeringer ud af 5, må siges at være et godt resultat!
Quick gik 4 klasser i youngster tour. Han sprang rigtig godt, men hver gang var der en lille fejl, som gjorde at vi ikke kom med i placeringerne. Jeg var nu ellers godt tilfreds mned hans springning, for han 
var forsigtig og udviste stor kapacitet, og så er han ved at være vant til at komme i de stor showhaller, med mange tilskuere, pynt, storskærm og en rigtig god stemning.
Vi var først hjemme på Baunehøj igen om søndagen kl 23. Det var et meget langt stævne!!! Men jo også et godt stævne, med to gode heste. Det var altså tiden og pengene værd at tage til Vilhelmsborg 
denne gang :-)
SE videoer fra stævnet på min kanal på You Tube - http://youtu.be/Xv1xOfuHGgA
 
DISTRIKTSSTÆVNE I FAKSE MED DISTRIKTSMESTERSKABER 12-13/11:
Pernille og jeg kørte til Fakse med Quick og Crediva. Lørdag gik super. Quick sprang flot og fejlfrit i LA* og det samme gjorde Crediva. De fik desværre ikke placering, for jeg red ikke 
stærkt nok i omspringningen! Men det var nu også lige meget, for det vigtigste på dagen var det individuelle distriktsmesterskab i springning - Og DET VANDT CREDIVA!
Crediva sprang fejlfrit i begge hovedrunder samt i omspringningen, hvor vi fik kamp til stregen af Marlene Rosenheim og Casanova, som endte på 2. pladsen også efter 3 fejlfrie runder.

Nr. 3 blev Mona Hyldahl Hansen på Cyrano, der havde 1 fejl i hovedspringningen.

TAK sødeste Crediva :-)

Søndag skal Crediva bare gå en enkelt LA** og Quick skal gå med i distriktsmesterskabet for hold, hvor vi skal ride sammen med Gitte Vinther på Step Dance, Simone Vinther på Idunia
og Karina Ditlev på Columbo. Bliver spændende :-)
 
DEN 5/11: BLEV JEG 30 ÅR!!!
Og det er da bare dejligt :-) Jeg holdte en vellykket reception for alle venner og bekendte fredag den 4. november hvor der mødte mellem 100 og 120 mennesker op! Det var så godt, og hyggeligt. 
I de timer hvor receptionen blev afholdt var der forskellige opvisninger i kvadrille, dressur, springning og ponygames. Rytterne red rigtig flot og det var super god underholdning. Jeg fik overvældende
mange gaver og hilsner, så det var virkelig en dejlig dag! TUSIND TAK FOR GAVER, HILSNER, BLOMSTER, VIN OG IKKE MINDST, TAK FOR AT I MØDTE OP!!!
- Det betød virkelig meget for mig!
Lørdag - min rigtige fødselsdag gik med lækker morgenmad sammen med Kim, min veninde Christa og min ven Frederik. De hjalp mig gennem hele dagen, og hjalp med at får gjort det hele klar. 
Kims kammerat Thomas stod for den fantastisk lækre mad, og Christine og Line serverede. Det hele kørte bare! Igen havde vi en rigtig god dag og aften, og der blev festet til den lyse morgen.
Det var præcis sådan jeg havde ønsket min fødselsdag skulle fejres :-) TAK alle!
27/10: Hurtig update
Så er der endelig lidt ro på hos mig igen. Jeg har nemlig redet stævner uafbrudt (næsten) den sidste måned, så der har været run på. 
Den første weekend i oktober var jeg afsted med 2 heste til landsstævne i military i Gärds i Sverige. Her blev jeg nummer 1 på Toftehøjs Crediva og nr. 2 på Moi Caprice Baunehøj i klassen CNC100. Dejligt!
Crediva vandt dressuren med 40 strafpoints, og Caprice lå ca. nr. 5. Efter fejlfrie runder både på springbanen og i terrænet rykkede vi så op på 1 og 2 pladsen. Det var en rigtig god fornemmelse at køre mod
Danmark igen med den succes i bagagen :-)
Anden weekend i oktober red jeg military på Søborggaard i Gilleleje og blev igen nr. 1 og 2 i CNC100 klassen. :-) Jeg mener at jeg lå nr. 1 og 3 efter dressuren, og rykkede så op som 1 og 2 allerede efter 
springningen. I terrænet fik jeg tidsfejl på begge heste, men det gjorde de andre også, og derfor sluttede jeg helt i top alligevel. Crediva fik ekstra tidsfejl, fordi hun pludselig ,mellem forhindring 1 og 2 valgte at vende om.
Irriterende. Hun er lidt skør en gang imellem. Resultatmæssigt gjorde det jo ikke noget, men jeg var lidt vred på hende efter det stunt... Det skal hun ikke gøre igen! Caprice var bare sød, simpelthen.

Crediva og Caprice har været placeret i samtlige militarystarter i år, og til de sidste tre stævner har Crediva vundet og Caprice er blevet nr. 2. Det må man da kalde succes.
Søborggård var årets sidste militarystævne, og jeg satser på at rykke op til klasse CNC* i næste sæson, og planen er at jeg skal kvalificere mig til DM i military 2012. - Hvis ellers jeg kan undgå skader og
andre irriterende forhindringer, har jeg som det ser ud nu, forhåbentlig 3 heste der vil være klar til * og ** niveau næste år, nemlig Toftehøjs Crediva, Moi Caprice Baunehøj og Lucky Star. Men lad os nu se,
hvordan det ender med at gå..
Tredje weekend i oktober var vi til træningsstævne i springning i Vestegnens Rideklub med Quick, Cooper og Chanel. Ingen præmier, men gode træningsture, og især god forberedelse for Quick og Cooper til 
championatsfinalerne ugen efter. 
Fjerde weekend var jeg så fra onsdag til søndag til Unghestechampionatsfinalerne ved JBK Horseshows i Odense. Her blev jeg nr. 2 på Toftehøjs Quick og nr. 3 på Cooper i fredagens konkurrence og 
dermed kvalificerede begge mine heste sig til søndagens finale for 5 årige heste. Det var en rigtig god dag!
I finalen fik Quick desværre en bom og derefter red jeg en volte med ham. Dette trak godt ned i karaktererne, men alt i alt syntes jeg han gjorde det godt.
Cooper sprang flot og fejlfrit og endte lige 0,1 strafpoints fra en placering. Han var bare super sød og rigtig godt springende! Coopers udvikling er virkelig gået hurtigt. Fra ikke at kunne lave galopanspring i
januar til at blive championatsfinalist (og dermed blandt de 20 bedste springheste i sin årgang) i Oktober. Det syntes jeg er godt klaret! Quick skal selvfølgelig havde den samme ros, men han var trods alt igang
et godt stykke tid før Cooper.
Nu er jeg jo så hjemme igen og tager den lidt med ro i denne uge. Jeg skal ride et par distriktsstævner i november måned, og bruge dem til at forberede hestene og jeg til det store Christmas Show 
på Vilhelmsborg først i december måned. Det glæder jeg mig til :-)
Herunder lidt terrænbilleder :-)
  

 

18/9 Distriktsstævne med Sjællandsmesterkab på Barthahus:

Det var ikke helt min dag, den søndag på Barthahus. Jeg blev kun nr. 5 til Sjællandsmesterskabet på Crediva, som jeg havde håbet på at vinde, Quick gik 1½ gode klasser inden han og jeg blev uvenner, Caprice gik en god tur med placering og en tur med mange fejl. Og Chanel fik en placering i LA og en uheldig bom i ULA. Så tjah. Både op og nedtur.

10/9: Distriktsstævne i springning i Slagelse:

Slagelse var (næsten) ren succes! Caprice blev nr 3 i LB og nr. 2 i LA, Quick vandt LB og Crediva vandt både LA og MB :-) Cooper og jeg var tilgengæld ikke så enige til dette stævne.Tak til Malene og Olivia for hjælpen og en hyggelig dag :-)

 Quick i Slagelse

5/9: Riders Cup distriktsstævne i springning med DSA kval.

Den 5/9 kørte jeg alene afsted med Caprice, Cooper og Chanel til mandagsstævne i Tybjerg. Celina var sød at køre forbi stævnet på vej hjem fra arbejde, så hun kunne hjælpe mig med hestene. Tak :-) Det gik egentlig ok, men uden de store resultater. Hestene sprang godt og jeg fik en enkelt placereing. 

26-27/8: Landsstævne i Silkeborg.

Crediva og Chanel, Pernille og jeg kørte til Landsstævne i Silkeborg. Vi overnattede begge dage hos min veninde Christa der har AC Horses i Vejle, og det var rigtig hyggeligt. VEjret var ekstremt dårligt fredag morgen, hvor jeg red LA på begge heste. Både Crediva og chanel lod sig ikke påvirke af vejret, og sprang fejlfrit. Crediva blev også placeret. I MB havde begge hestene et enkelt nedslag, men to gode runder. Lørdag gik Chanel 6 års Youngster i 130 cm med udtagelse til UVM. Det gik godt og vi kom i mål med et enkelt nedslag. Et godt resultat især når man tænker på at det kun var Chanels 3. MB. Crediva gik MB** fejlfrit og blev placeret som nummer 4 :-)

23/8: DV sadelkåring med Toftehøjs Camara

Camara som er efter Credivas halvsøster Adriane (Andiamo/Diamant) og Carmargue har jeg haft i træning 2 mdr op til hoppekåringen. Hun er en dejlig 3 års hoppe med god udstråling, gode bevægelser og talent for springning. Camara klarede sig godt, blev kåret i hovedstambogen og gik nr. 2 i sit hold. Hun fik de bedste ridelighedskarakterer på holdet med 8,5 points, og fik ligeledes 8,5 points i springkapacitet. Dejligt :-)

Den 18/8: Capacity Showjumping Center: Torsdag den 18/8 kørte Pernille og jeg afsted til DSA kvalifikation med Cooper og med hans søster Rebbølgårds Chanel, som jeg kun havde haft i 4 dage op til stævnet. Quick deltog også i DSA kvalifikationen, dog ikke med mig som rytter, men med Pedro Godsk, som har redet ham i juli og august, hvor jeg har haft meget travlt. I ULA red jeg både Cooper og Chanel. Det gik faktisk rigtig godt. Chanel sprang fejlfrit, men da jeg valgte at springe vandgraven i stedet for sidste forhindring blev jeg diskvalificeret, det samme gjorde jeg på Cooper, så selvom de sprang fint, står der diskvalificeret på resultatlisten. I DSA kvalifikationen sprang Cooper super godt og fejlfrit. Dommerne gav ham 7,9 points og det gav ham en placering som nr 4. Quick gik også godt og fik 8,0 points og blev placeret som nr. 2. Dejligt. 
Chanel gennemførte sin første MB til 6 års DSA, men dog med en del fejl. Hun springer meget højt over springene og nogle gange er det en ulempe. Chanel sprang meget højt over dobbeltspringet 3 a og b, og i landingen trådte hun en sko af. Jeg måtte derefter ride en volte i trav for at være sikker på at hun var rengående, og så kunne jeg ride videre. Derefter fik vi to bomme. Men vi gennemførte og der var mange ting at gå hjem og arbejde med.

Ny hest: Rebbølgårds Chanel:
Chanel er Coopers helsøster. Hun er 6 år og efter Chico's Boy og med Diamond som morfar. Chanel er kåret i Dansk Varmblod med Guldmedalje og i 2008 var hun året bedste springbetonede 3 års hoppe. Chanel har været i træning hos Christa Ledskov i vinters og hos Camilla Enemark her i foråret og i sommeren, nu skal hun så være hos mig. Hun er en super dejlig, talenteret, sød og smuk hest. Jeg nyder at træne med hende. Chanel er først rigtig kommet igang med ridningen her i 2011, så der er meget træning og erfaring hun mangler, men det arbejder jeg nu videre med :-)

Efter Ringsted: Blev der aflyst en masse stævner pga. regnvejret! Distriktsmesterskabet for hold i distrikt 5 som skulle have været holdt på NSPR, Landsmilitarystævnet i Haslev og Distriktsstævnet i SYK med individuelt distriktsmesterskab i springning. Super ærgerligt! 3 søndage i træk kom jeg ikke til ridestævne!!

13/8: Military i Ringsted

I dag har vi været til militarystævne i Ringsted Rideklub. Eva, Line, Kristina og jeg kørte afsted med Caprice, Crediva og Lines pony Narzhos mod Ringsted kl. meget tidligt lørdag morgen. Vejret var heldigvis kun lidt overskyet og med lidt støvregn en gang imellem, hvilket må kunne kaldes rigtig godt vejr efter den sidste uges ekstreme regnvejr!

Crediva var første hest på dressurbanen. Hun gik et fint og stabilt program, som lagde os i spidsen af klassen CNC100 med 44,32 strafpoints. Dejligt. Springbanen var selvfølgelig intet problem, så vi holdt førerpositionen med en fejlfri runde. Line red CNCP90 på Narzhos til 57 strafpoints, og hun var ligeledes fejlfri på springbanen. Kort efter Lines ridt red jeg på dressurbanen med Caprice i CNC90, Caprice gik flot op ad midterlinien hvor dommeren som dommere nu gør, stod op uden for sin bil. Da jeg svinger rundt til højre ved bogstavet C, sætter dommeren sig hurtigt ind i sin bil. Dette bliver Caprice meget forskrækket over og springer pludseligt til siden. Ih, hvor var hun skør. Dommeren blev også forskrækket og undskyldte faktisk :-) Nå men jeg måtte jo så ride videre. Crediva var lidt frisk efterfølgende, men gik egentlig et pænt program. Caprice gik også fejlfrit på springbanen og lå derefter som nr.4 - kun to dressurkarakterer fra førstepladsen. Caprices resultat var 45,67 strafpoints.

Terrænbanerne gik vi igennem da alle hestene var sadlet af og igen stod på lastbilen. Det var baner med en tilpas sværhedsgrad, og banebygger Arne Bertram havde lavet nye og udfordrende spring flere steder. Bunden var trods vejret god, men det var tydeligt at der var mange steder, hvor det var nødvendigt at ride noget under tempo.

Crediva gik først i terrænet. Hun klarede alle springene super fint og vi kom fejlfrit i mål. Dog kom vi ind langt over tid. Det viste sig at de andre i klassen heller ikke kunne holde tiden, og på trods af at jeg fik 10,8 tidsfejl var jeg alligevel den 3. hurtigste i klassen. Tidsfejlene ændrede ikke på min placering, så Crediva og jeg vandt med 8 strafpoint ned til Majbritt Lausten på 2. pladsen og Jakob Binder-Struck på 3. pladsen.

Caprice gik helt fantastisk flot på CNC90 banen. Hun spring rigtig godt, og var lynhurtig mellem forhindringerne. Hun kom i mål kun 1 sekund over ideal tiden. Caprice avancerede efter terrænet til 2. pladsen.

Line red også flot og fejlfrit på Narzhos. Hun holdt sin 2. plads og var rigtig glad for det!

Vi fik derfor alle rosetter med hjem. Crediva vandt en hel sæk hundefoder til Andrea, Caprice et gavekort til Næstved Rideudstyr. Dejligt!

Det var Credivas første start i CNC100, og Caprice gik kun sit andet militarystævne, så det gik jo over al forventning.

Vi havde en rigtig god og hyggelig dag. Tak til Eva og Kristina for hjælpen. Tak til Maybritt og Berit for hyggeligt besøg og opbakning. Tak til rytterkollegaerne Simone, Majbritt og Gitte som vi havde nogle hyggelige og gode samtaler med, og tak til Ringsted Rideklub for et godt stævne!

Se Ringsted Rideklubs hjemmeside www.ringstedrideklub.dk

Søndag skulle jeg have redet distriktsmesterskab for hold hos NSPR på kasernen. Desværre kunne Kasernens bane ikke hoolde til de enorme mængder af vand, der er kommet de sidste dage, så stævnet er blevet aflyst. Super ærgerligt, for jeg havde glædet mig til at ride på hold med Simone og Gitte Vinther samt Karina Ditlev. Cooper skulle jeg have haft redet, og han var også klar. Bare ærgerligt!!

19/7: Puha, det er lang tid siden!

Tiden flyver afsted, og det er mere end meget for dårligt at jeg ikke har opdateret hjemmesiden siden marts!!!! Skam dig, Kirstin!

Nå men det går nu ellers meget godt. Der er fuld gang i den på Baunehøj, som du kan se på hjemmesiden www.baunehoejridecenter.dk I øjeblikket er vi igang med den store sommerkalkning og indvendige renovering af staldene. Det er hårdt, men bliver bare rigtig godt. Jeg er så heldig at der er en masse søde mennesker på Baunehøj, som gerne vil hjælpe til, og det gør at vi får ordnet en masse ting.

Hestene og jeg har været til en del stævner her i foråret, hvor Crediva har vundet en del MBer bl.a. i Nykøbing F. i april og i Kongelunden i maj måned. Crediva blev desuden nr. 3 i CNC90 military ved Landsstævnet i Næstved hvor vi også deltog på NSPRs hold til DM i military. Det blev desværre ikke til medalje, da der indløb en del fejl hos to af de andre ekvipager på holdet, men sådan kan det jo gå.
Crediva gik desuden internationalt ridestævne ved Riders Cup CSI**, hvor det blev til en enkelt placering.

Quick gik jo ellers godt i Herning og han lå på 4. pladsen ud af de 30 deltagere lige indtil sidste dagen, hvor han skulle rides af en testrytter. Det gik desværre slet ikke. Der var bare slet ikke kemi imellem de to. Testrytteren dumpede Quick helt ned til 13. pladsen samlet, så det var en ret stor skuffelse. Quick havde pause efter Herning, og har derefter gået nogle springstævner i LB og LA. Har har fået nogle placeringer, men har også haft nogle gange hvor han ikke har opført sig så pænt. 

Caprice har gået nogle gode runder i LB og LA også, og så debuterede hun i military i Haslev her den 17. juli i CNC90. Det gik rigtig godt! Caprice blev samlet nr 2, efter at have gået en god dressur med 38 strafpoints (næsten 75 %), en fejlfri runde på springbanen og i terrænet, dog med lidt tidsfejl. Crediva var også med i Haslev. Hun gik dressur til 40,22 strafpoints, fejlfrit på springbanen og helt fejlfrit i terrænet. Hun blev nr. 2 foran Caprice, og er nu kvalificeret til at gå CNC100 :-) Dejligt!

Cooper, som jeg har haft i træning siden januar, har gjort store fremskridt! Han gik sit første distriktsstævne sidst i April i LC og en enkelt LB, og allerede sidst i juni til Riders Cup i Suså, gik han en fejlfri runde i DSA kvalifikationen for 5 årige heste i LA **. Rigtig dygtig var han!

Jeg har desuden fået en fin ung dame i stalden - den 3 årige Toftehøjs Carmara. Hun ejes af Berit Jensen, og er efter Carmargue/Andiamo. Carmara er i tilridning og træning til sadelkåring den 23. august. bliver spændende!

Toftehøjs Kralin er desuden blevet sadelvant og ryttervant. Jeg vil ikke kalde ham helt tilredet endnu, men jeg kan ride i skridt, trav og galop i ridehuset. Han er sød, men stadig meget urutineret. Han skal først rides igen til efteråret, og er kommet på sommerfold igen nu.

Lucky er ikke gående. Desværre. Jeg håber han snart kommer sig...

Her i august står den på springstævne i NSPR og SYK, samt landsmilitary i Haslev og selvfølgelig sadelkåring med Carmara. Der bliver nok at se til!

Herunder er lidt billeder fra Riders Cup i Juni måned. Det er Crediva, Cooper og Quick, i nævnte rækkefølge:

    

 

Unghestechampionat i Herning 10-13/3:

11/3: Quick er her på anden dagen i Herning avanceret til 4. pladsen i unghestechampionatet i springning :-) Et super godt resultat! Og især fordi at vi i begge omgange har haft et par enkelte steder på banen, hvor vi har haft lidt problemer ;-) Men Quick har helt sikkert vist sit værd, og jeg har redet godt, så det er dejligt. Min træner, Peter Enemark, er også godt tilfreds med både min og Quicks indsats, og det betyder faktisk også utrolig meget. Søndag skal Quick prøves af fremmedrytter Johnny Hansen, og først efter alle 30 heste i unghestechampionatet er blevet prøvet af af Johnny, kan det endelige resultat findes. Kryds fingre ! Og se disse link: http://www.heste-nettet.dk/nyheder/7500/ - artikel om Berit Jensen og Toftehøj hestene :-) og http://www.heste-nettet.dk/nyheder/7508/ beskrivelse af unghestechampionatet i dag, med bl.a. et flot billede af Quick. :-)

 

10/3 -2011: HERNING: Så er vi i gang ved ungehestechampionatet i Herning, og jeg har redet den første test på Quick - en bane på 115 cm (LA*). Det gik rimelig godt, trods et enkelt nedslag, og Quick fik karaktererne 8, 8, 8,5 og 8. Jeg mener at det må placere os i blandt de bedste 10 af de 30 heste, der er deltager ved unghestechampionatet i springning. I morgen rider vi en bane på 120 cm (LA**), og søndag skal Quick testes på enkeltspring af fremmedrytter Johnny Hansen.  Det bliver spændende :-)

2011 Update:

Året 2011 er startet forholdsvis godt ud for mit vedkommende. Quick og Caprice har avanceret i springklasserne og har nu her i februar måned begge gået deres første LA*. Crediva er genoptrænet og med til stævnerne igen. Lucky er igang med genoptræning efter en lille skade, og jeg regner med at han er klar igen når militarysæsonen går igang til foråret. Vrench har jeg sendt tilbage til sin ejer af forskellige årsager. Han har været en dejlig hest at have og ride, og jeg har været rigtig glad for ham. I stedet for Vrench har jeg fået en ny 5 års hest i ridning. Han hedder Cooper og er en stor flot vallak, med et enormt springtalent. Cooper er først igang med at lære at springe, men han udvikler sig hurtigt og positivt, så det er dejligt at arbejde med ham. Jeg glæder mig til at have alle hestene med til stævnerne i løbet af året. Syntes jeg har heste af utrolig høj kvalitet, så jeg forventer mig faktisk ret meget af dem alle sammen :-)

Årets første stævner:

Vi startede ud med distriktsstævne i Glostrup Rideklub først i januar måned hvor Quick gik to LCer, og Caprice gik LC og sin første LB. To uger efter var vi to dage i Kongelunden, hvor Quick avancerede til LB niveau, endda med en fejlfri runde i sin første LB. Caprice var (efter eget valg!!!) kun med søndag, men fik også en fejlfri runde i LB, og så var Kongelunden også Credivas første stævne siden hun for et år siden brækkede hovbenet. Det er dejligt hun igen er tilbage, men hun mangler endnu både kræfter og kondition til at kunne gå de høje klasser, så vi startede roligt ud med LB klasser.

Ugen efter Kongelunden var vi en dag i Holte, hvor Caprice og Quick gik to LBer og Crediva en enkelt. Alle hestene gik minimum en fejlfri runde , så det var fint.

Første weekend i Februar var vi så to dage i Ballerup. Lørdag blev Quick placeret som nr. 8 ud af ca. 53 i LB** og både ham og Caprice havde en fejlfri ULB**. Crediva sprang også godt og var fejlfri i ULB** og ULA**. Søndag debuterede Quick og Caprice i LA *. Quick havde 4 fejl i hovedrunden, og Caprice havde en fejlfri hovedrunde, men to nedslag i omspringningen. De sprang begge godt, og jeg var fint tilfreds. Crediva gik igen fejlfrit i LA *, og har derved kun sprunget fejlfrie runder indtil videre :-)

Vi har nu to friweekender, og så går turen til landsstævne i Holte den 26-27/2, hvor både Quick, Caprice og Crediva skal med i LA * og LA**. Dette stævne er sidste forberedelse til Unghestechampionatet i Hening den 10-13 marts, hvor Quick er udtaget med den 13. bedste springeresultat ud af over 200 heste på landsplan. DET BLIVER SPÆNDENDE I HERNING!